Konkurrencevilkår

Denne konkurrence er ikke sponseret, støttet eller administreret af Facebook. Denne konkurrence kører fra fredag den 9. april – fredag den 15. juni 2018 og løber i to faser – en tegnefase (9. april - 30. maj) og en afstemningsfase (1.  – 10. juni). I konkurrencens første fase skal du uploade billeder af en tegning, du har udarbejdet. Herefter udvælger en jury udnævnt af Ribena 5 tegninger, som går videre til konkurrencens afstemningsfase og finale. I afstemningsfasen kan du stemme på den tegning, som du synes, skal vinde Ribenas store tegnekonkurrence. Vinderen bliver offentliggjort den 15. juni.

Den, der har uploadet den tegning, der får flest stemmer ved konkurrencens udløb, vinder hovedpræmien, som består af tre dele:

·         Tegningen kommer på Ribena-flasken.

·         En tur til LEGO-LAND for 2 voksne og 4 børn all inclusive .

·         Et års forbrug af Ribena.

De øvrige 4 finalister udpeget af juryen vinder:

·         Et års forbrug af Ribena.  

Værdien af præmier ca. 20.000 kr.

Ribena forbeholder sig retten til at bruge de tegninger, du uploader her i konkurrencen på Ribenas Facebook, til diverse markedsføring i forbindelse med konkurrencen samt til tryk på den officielle Ribena-flaske. Du er selv ansvarlig for at have rettighederne til de tegninger, der uploades i forbindelse med konkurrencen.

I forbindelse med markedsføring og endelig brug på Ribenas flaske indvilliger alle deltagere i forbindelse med deres deltagelse i, at Ribena frit kan bearbejde/tilpasse/omfarve eller på anden måde grafisk behandle tegningerne.

Præmier, billetter og produkter kan ikke ombyttes til kontanter.

Blandt alle, der deltager i afstemningen, trækkes der også to vindere (lodtrækning), der hver modtager:

·         Et års forbrug af Ribena.

Du kan deltage så mange gange, du vil med tegninger. I afstemningsfasen kan du stemme en gang pr. dag – dvs. 10 gange i alt. De fem finalister vil få besked via e-mail senest en uge efter juryens beslutning og den endelige vinder af afstemningen får besked umiddelbart efter kåringen den 15. juni. De fem finalister skal svare inden for en uge og den endelige vinder skal besvare mailen inden for to uger. Vinderne vil blive forsøgt kontaktet tre gange. Ved udeblevet svar inden for de to uger, vil præmien blive trukket tilbage, og en ny vinder vil blive fundet. Vinderen er selv ansvarlig for at indberette værdien af gevinsten til skat.

Vinderne vil blive bedt om at oplyse en postadresse eller e-mailadresse, hvortil præmien kan sendes. Hovedpræmievinderen vil blive bedt om at oplyse yderligere informationer til brug for afvikling af præmien. Nægter vinderen at give disse oplysninger, vil præmien blive trukket tilbage, og en ny vinder vil blive trukket.

Ribena forbeholder sig retten til at afbryde konkurrencen tidligt på ethvert grundlag og uden notifikation. Ribena vil på intet tidspunkt sælge eller videregive dine oplysninger til tredje part og efter konkurrencens afslutning vil Ribena slette alle data om, hvem der deltog i konkurrencen mv., Ønsker du har trække din deltagelse i konkurrencen tilbage, bedes du skrive til mg@essencius.dk og dit bidrag samt anden information vil blive slettet.

Din personlige data ligger os på sinde. Når du giver os persondata, opbevare vi det sikkert, og det vil kun blive brugt, hvis du skulle vinde. Al persondata som indsendes I konkurrenceperioden beholdes højest I tre måneder, efter vinderen er fundet, via vores partnerbureau Essencius. Al persondata slettes senest den 7. September 2018.